Alterna

Artikler

Spor: SERVE

Alterna ønsker at tage et socialt ansvar og øge elevernes bevidsthed om de sociale behov i DK og, hvordan de kan være med til at gøre en forskel. Vi har et samarbejde med Teen Challenge og KLIPPEN tæt på Hovedbanegården i KBH, der har et værested for hjemløse, misbrugere og prostituerede. Eleverne er medhjælpere i dagtimerne, hvor Klippen har et kørselsteam, der rækker ud til hjemløse og misbrugere på 5 pladser i Kbh., og deler sandwich, kakao og kaffe ud. Som elev vil du opleve at blive udfordret til at tale med mennesker i en udsat position, høre deres livshistorier, være med til at opmuntre dem og måske få lov til at tilbyde forbøn på gaden. 

Vi hjælper også til hos GRACE, der er en hjemløsecafé i Kristuskirken på Nørrebro, der er et samarbejde mellem Re-Gen kirke og Blå Kors. Caféen henvender sig primært til hjemløse udlændinge der opholder sig i DK. De lever et særdeles hårdt liv og har ingen mulighed for at få hjælp fra myndighederne. Her serveres morgenmad, frokost og uddeles tøj. Her er også gode muligheder for at samtale, spille, undervise i dansk og engelsk og tilbyde forbøn. Her kommer ca.40-60 hjemløse i løbet af formiddagen. I vintermånederne omdannes kirkens øverste etage til nødherberg.

Det tredje sted vi besøger om mandagen er Café den varme stue på Østerbro. Det er en veletableret café for hjemløse, der tilbyder et bad og varmt måltid mad mod betaling. Det foregår i hyggelige omgivelser med mulighed for at spille spil, se fjernsyn og være til opmuntring. Caféen har mange faste brugere og her kommer typisk 10-20 hjemløse i løbet af formiddagen. Derudover arrangerer caféen flere større arrangementer i form af fællesspisning og udflugter.

Vi har fast spor-dag om mandagen og tager afsted fra skolen i tre omgange. Første gruppe skal afsted ca.6.30 og være på GRACE fra 7.45-12.  Anden gruppe skal afsted ca.8.30 og være på KLIPPEN fra 10-14.30. Tredje gruppe skal afsted ca.7.30 og være på VARMESTUEN fra 9-14. 

Endelig har vi kontakt til Grønnevangskirken her i Hillerød, der hver fredag har flygtningecaféen Omid o Shadi (Farsi: Håb og glæde) fra kl. 9 til 12. De samarbejder med Røde Kors og asylcentrene på Sandholm og Sjælsmark. En gruppe af frivillige henter og bringer de 30-40 flygtninge. Det er primært kristne eller søgende der benytter tilbuddet og programmet har et kristent indhold med sang, andagt/undervisning, gruppesamtaler og forbøn. Det er et frivilligt tilbud til alle Alternas elever, som man kan melde sig til efter aftale med spor-lederne. Man forpligter sig dog på at tage af sted hver anden fredag i perioden frem til arbejdsperioden. Er interessen meget stor, vil der også være mulighed for at blive skrevet op til perioden efter nytår og frem til udlandsrejsen.

 

 

 

 

 

Youtube Facebook

© 2015 Alterna | opsætning: wemake.dk

© 2015 Alterna.