Alterna

Rejseplan for Sydamerika

Rejsen til Sydamerika 2014


Free Joomla Extensions

Det er nu 29. gang Alterna sender unge til Sydamerika. I år er det René Ottesen, Camilla Madsen, Rebecca Vikkelsø og Filip Kaas der i samarbejde med Alternas kontakter arbejder på en rejseplan, som snart ligger klar. Der er endnu nogle få ting som i den forbindelse mangler at falde på plads, men vi kan allerede fortælle lidt om, hvad der kommer til at ske.

I marts tager vi af sted på vores spændende 6-7 ugers lange rejse til Paraguay, Chile og Bolivia. Vi får en oplevelsesrig tur hos nogle gode og dygtige samarbejdspartnere. Vi vil opleve den Sydamerikanske kultur på tæt hold, få presset nogle grænser, blive udfordret, se fattigdom, opleve den ufatteligt smukke natur, gå op på et 5000 meter højt bjerg og tage på sightseeing og få styrket vores fællesskab gennem alt det gode, vi skal opleve sammen.

 

Vi forlader Danmark den 2 eller 3 marts. Vi ankommer til Santiago i Chile, hvor vi bliver taget imod af dansk talende kontakt Jóna Gunnarsson.  Her skal eleverne i samarbejde med lokale kirker deltage i aktiviteter på skoler, i slumkvarterer, børnehjem og holde events og hjælpe til med praktisk arbejde.

Her bliver eleverne hurtigt kastet ud i det spanske og oplever kulturen tæt på, ved at skulle sove og til tider spise hos de værtsfamilier, vi kommer til at gæste. Kirken bliver vores base, hvorfra alt samarbejde og teamwork vil ske. Vi er sammen med lokale ledere, og vi tager ud i byen og laver arrangementer med dans, drama og sang.

Den 12 marts forlader vi Chile og rejser til Paraguay.

I Paraguay kommer vi til at opholde os både i hovedstaden Assunsion og Mariana Laniecs hjemby San Ignacio. Vi skal arbejde sammen med kirkelige netværk i forbindelse med Marianas mand Pablino, der er pastor i kirken Iglecia Filadelfia i San Ignacio. Vi kommer til at besøge skoler og optræde med dans og drama, men vi skal også hjælpe til på et dagcenter for børn, kaldet CEFIF. Det bliver en god blanding mellem at møde folk i byen, hjælpe til praktisk lokalt
og tage ud til mindre byer og støtte op om projekter. Vi har besøgt byen flere gange og været med rundt på mange af kirkens projekter, og vi må sige, oplevelserne har været meningsfyldte og store.

Mens vi er i Paraguay kan vi nævne at vi kommer til at deltage på en spændende flodrejse, hvor vi kan lægge ind til små landsbyer og være i kontakt med de lokale, deriblandt indianere, som ofte er meget fattige og lever under yderst primitive forhold. Vi håber, at få lov til at kombinere eventyrlysten med nyttigt arbejde.

 


Efter det rejser vi med fly til Cochabamba i Bolivia. Her er vores samarbejdspartner Patricia Gonzales og hendes far Leopoldo Gonzales. Dem har Alterna Sydamerika arbejdet sammen med i en del år, og derudover har Patricia fulgt med Alterna de sidste år som tolk, hvor hun har været med på hele turen. I Cochabamba planlægger hun et tæt og spændende program sammen med sin amerikanske mand Jason Naldret. Her skal vi ud og lave en masse hver dag. F.eks. spændende bjergvandring, jungletur, sportsstævner på lokale skoler, soldaterbesøg samt fængselsmission.

I Bolivia er der en fantastisk shoppekultur, som bare må opleves. med alt lige fra billige fodboldstjernetrøjer til uldsokker, instrumenter, frugt, fisk, ja næsten alt, hvad man måtte begære. Her kan vi forsøge at prutte om prisen på spansk.

Vi har et godt og nært langvarigt samarbejde med vore kontakter i Sydamerika. Vi har god støtte i hjælpen fra dem i forhold til sprog, indkøb, lægebesøg og meget mere.

Vi forventer at være tilbage i Danmark den 16 april.

Som sagt, så arbejder vi stadig på nogle detaljer med rejsen og der kan forekomme ændringer.

 

Senest opdateret: Onsdag, 16 oktober 2013 09:49

Visninger: 1081

En Hilsen fra Encarnatión

Vi har lige modtaget en kort hilsen med nogle indtryk fra en lille by i Paraguay.

Se med, for at se hvad Alterna Sydamerika oplever i Encarnatión.


Free Joomla Extensions

Senest opdateret: Mandag, 17 september 2012 01:12

Visninger: 1133

Nyt fra Sydamerika del 3

Så er der en ny video, denne gang er vi ankommet til Paraguay.

Se med når vi besøger en lille landsby der hedder Yatytay, hvor vi har skolebesøg, leger med børn, fanger fugleederkop og meget mere.


Free Joomla Extensions

Senest opdateret: Mandag, 17 september 2012 01:11

Visninger: 1146

Rejse nyheder fra Sydamerika

Så er der mere nyheder fra Sydamerika holdet,

her har de bland andet været på skoler, optrådt impulsivt på en bussterminal og de siger farvel til Buenos Aires.


Free Joomla Extensions

Senest opdateret: Lørdag, 11 Juli 2015 18:23

Visninger: 1213

Rejsenyheder fra Argentina

Så har vi modtaget rejsenyheder fra Alterna Sydamerika. Teamet har haft en fantastisk tur og er allerede i gang med at lave dans og drama. Vi har netop modtaget en ny video fra holdet


Free Joomla Extensions

Senest opdateret: Mandag, 17 september 2012 01:12

Visninger: 1263

Youtube Facebook

© 2015 Alterna | opsætning: wemake.dk

© 2015 Alterna.