Rejs med Alterna ud i den store verden, og oplev hvordan Gud vil bruge lige netop dig!

Rejserne er en essentiel del af hele Alternas DNA. Vi beskæftiger os her med mission, social opmærksomhed og nødhjælpsarbejde.

Rejsen er sammensat med fokus på, at eleverne får indblik i hvordan missionsarbejde ser ud. Her får eleverne lov til at medvirke aktivt og opleve deres egne evner blive anvendt i de mange forskellige kulturer og missionsprojekter de skal være en del af. Elevernes personlige grænser vil blive både afsøgt og afprøvet.

DESTINATIONER

AMERIKA VEST

AMERIKA ØST

AFRIKA

ØST EUROPA

AMERIKA VEST

Vi sætter kursen mod Mexico, Honduras og Columbia i mellem- og sydamerika.

Vi ser frem til en fantastisk rejse, med en målsætning om at opleve og møde naturen og befolkning med autencitet, respekt og villighed. Vi samarbejder i alle 3 lande med passionerede samarbejdspartnere, der sætter en ære i at tage os med under vingerne i deres virke som missionærer.

Vi kommer konkret til at besøge børnehjem, lave “prison ministry”, arbejde med børn og unge på gaden, yde support til kirker og organisationer, opføre drama og skuespil på store venues, såvel som på gadehjørner, vi kommer til at møde den dybeste regnskov og mest spektakulære natur. Vi glæder os til at tage dig med på Amerika Vest.

AMERIKA ØST

Rejsen går til Bolivia, Paraguay og Brasilien, hvor vi får en oplevelsesrig tur hos gode og dygtige samarbejdspartnere, som vi har kendt igennem mange år.

Vi skal opleve den sydamerikanske kultur og smukke natur. Vi vil blive udfordret og rykket både åndeligt og personligt, idet vi vil komme i kontakt med mennesker, der lever i ekstrem fattigdom. Her skal vi gøre en forskel. Vi skal deltage i missionsarbejde i fængsler, på børnehjem, på universiteter, i slumkvarter, og på gaderne. Derudover skal vi sejle på en flodpram til indianer-landsbyer langs Rio Paraguay.

Der vil selvfølgelig også blive tid til store naturoplevelser såsom besøget til naturvidunderet Foz Iguazu i Brasilien og bestigningen af Mount Tunari på 5.050 meter i Bolivia, samt storbyoplevelsen Rio De Janeiro.

AFRIKA

På rejsen til Øst-afrika får du mulighed for at opleve lande som Tanzania, Uganda og Rwanda, hvor vi i samarbejde med kompetente samarbejdspartnere skaber en oplevelses og livsforvandlende rejse med fokus på mission.

Forvent en storslået rejse, der vil give dig oplevelser for livet og mulighed for at gøre en afgørende forskel for, de mennesker vi møder på vores vej. Turen byder på oplevelser lige fra besøg på skoler, i kirker og børnehjem. Vi samarbejder bl.a. med danske missionærer og nød-hjælpsorganisationer, hvor vi får lov til, at være en del af en spændende hverdag med undervisning, evangelisation og udviklingsarbejde.

Derudover skal vi på safari og se alt fra elefanter til løver og flodheste. Så kom med og oplev en farverig kultur fyldt med musik, dans og livsglæde.

FÆLLES REJSE TIL ØST EUROPA

RUMÆNIEN

I maj måned rejser hele skolen afsted til Rumænien. I samarbejde med organisation Mission Uden Grænser/MUG og EU, planlægger vi kulturudveksling i regionen omkring Sibiu og Sighisoara.
Formålet med turen, er at lave et ligeværdigt møde mellem unge i Europa, og opdyrke relationer på tværs af landegrænser og i fællesskab diskutere og få forståelse for de udfordringer vi hver især møder i hverdagen. Der er stor forskel på et ungdomsliv i Danmark kontra Rumænien.
Sammen vil vi også møde den store fattigdom der hersker i europas fattigste land, og også her sprede glæde og lys.